Individuel Terapi


Der kan være mange grunde til at vælge at gå i terapi – måske føler du, at du er kørt fast i forhold til at få løst forskellige problemer eller konflikter med f.eks. arbejdskolleger, venner, kæreste, familie, børn.

Det kan også være, at du har problemer med mindreværd, lav selvfølelse, incest, skilsmisse, sorg, vrede eller du går rundt med en følelse af tristhed, depression, angst, isolation, meningsløshed, afmagt.

Eller du bare har lyst til at udvikle dig, lære dig selv at kende på et dybere plan og få en større livskvalitet.

Hvilke metoder jeg bruger afhænger af, hvad der vil være mest befordrende og støttende lige præcist for dig og hvad der vil give dig de bedste muligheder for at udvikle dig.

Terapien er baseret på gestaltterapi, kropterapi og samtaleterapi ud fra en psykodynamisk forståelse.